Parketplanlægger

• Plant: højst ca. 2–3 mm lunke under en 2 m retholt. Slib forhøjninger ned og spartl lunker i beton; udskift ødelagte gulvbrædder.
• Tørt: nystøbt beton skal være helt gennemtør. Læg altid fugtspærre (plastfolie) på beton og over krybekældre. Er du i tvivl — lav en fugtmåling.
• Rent: fej og støvsug alt grus væk — en enkelt lille sten under gulvet kan give knirken.

• En sav — stiksav, kapsav eller en fintandet håndsav
• Afstandskiler (holder ekspansionsfugen mod væggen)
• Slagklods og trækjern (til at banke brædderne sammen)
• Tommestok eller målebånd, blyant og vinkel
• Hobbykniv og hammer
• Knæbeskyttere, støvmaske og sikkerhedsbriller

• Hold ekspansionsfuge mod alle vægge, rør og tærskler med afstandskiler (laminat og parket som regel 8–10 mm, vinyl ca. 5 mm). Uden fuge kan gulvet slå sig, når det arbejder med årstiderne.
• Læg rækken helt lige langs den mest lige væg.
• Hvis rummet ikke er et helt antal bræddebredder bredt, bliver den sidste række smallere end de andre. Bliver den en tynd strimmel, der er svær at klikke i, så kløv også den første række, så første og sidste række bliver omtrent lige brede. Er sidste række bred nok, lægger du første række hel. Under Pro › Rækkerne regner appen begge bredder ud for dig.

• Rør: markér rørets midte på brættet og bor et hul, der er rørets diameter + 20 mm (10 mm luft hele vejen rundt, så gulvet kan arbejde). Sav derefter et spor fra brættets kant ind til hullet, læg brættet rundt om røret og lim det udsavede stykke tilbage bag røret. Efter lægningen kan du klikke rørrosetter (todelte ringe) om rørene, så hullerne skjules pænt.
• Dørkarme: sav et stykke af karmens underkant, så gulvet kan skubbes ind under den — sav aldrig brættet ud rundt om karmen. Læg et brædt med bunden i vejret på gulvet som mål for, hvor højt du skal save.
• Husk også ekspansionsfugen mod væggene her, og gem afskærene — de passer tit som start på næste række.

Skriv dine rummål og bræddestørrelsen ind, så regner beregneren ud, hvor mange brædder og pakker du skal bruge — spildet er allerede regnet med. Gulvet regnes bræt for bræt i alle mønstre. Ved sildeben, chevron og diagonal afhænger genbrug af afskårne stykker dog af, hvordan du skærer, så det faktiske behov kan afvige lidt. Kun på meget store gulve er antallet et skøn, og så står der ≈ foran. Oven i det vælger du en reserve til fejlskæringer og beskadigede brædder i indkøbslisten: 5 % plejer at række til de lige mønstre, 10 % til sildeben, chevron og diagonal. Pakkerne i svaret indeholder allerede den reserve, så læg den ikke til en gang til. Spildet i procent gælder kun tilskæringen; reserven og det, der bliver tilovers i sidste pakke, er ikke med i det.

I et rektangulært rum: længde × bredde. Et rum på 4 × 5 meter er 20 m². Til L-formede eller uregelmæssige rum tegner du bare rummets form i planlæggeren, så beregnes arealet automatisk — helt uden formler.

Det afhænger af rummet og mønsteret. Regner du i hånden, er tommelfingerreglen 5–10 % ved lige lægning og 10–15 % ved sildeben og diagonal lægning. I et rigtigt rum kan spildet blive både lavere og en del højere — korte vægge, mange hjørner og brædder, der ikke går lige op i rummet, trækker det op. Beregneren simulerer i stedet lægningen, så spildet i dit rum er allerede med i antallet planker — oven i det lægger du kun lidt ekstra for fejl (se første spørgsmål).

Ja. Ved lige lægning, murstensforbandt og trappemønster giver skærelisten en nummereret lægningsplan række for række plus en saveskabelon, du kan udskrive, til hvert besværligt brædt: brædder, der møder en skrå væg, får en skabelon til den skrå skæring med begge kantlængder, og for det indvendige hjørne i et L-formet rum måles udskæringen ned til millimeteren. Ved sildeben, chevron og diagonal samler listen i stedet de tilskårne stykker efter form, med antal, mål og saveskabelon — stykker, der kun dukker op en eller to gange, måler du op mod væggen på stedet. Målene regner ikke med savklingens bredde, så kontrolmål altid mod væggen, før du saver.

Det klassiske råd: læg brædderne parallelt med lyset fra det største vindue, eller langs den længste væg i smalle rum. Prøv begge retninger i beregneren — bræddeantallet opdateres med det samme.

Ja — den virker til alle gulve i bræddeform: massivt træ, lamelparket, laminat og vinyl-/LVT-klikgulve. Vælg dit materiale, så udfyldes typiske bræddemål og ekspansionsfuger for dig.

Svømmende gulve skal have en fuge mod hver væg, hvert rør og hver tærskel, så gulvet kan udvide sig med luftfugtigheden. Laminat og lamelparket skal som regel bruge 8–10 mm, massivt træ 10–15 mm og klikvinyl omkring 5 mm. Følg anvisningen til dit gulv. Fodlisten skjuler fugen.

Ja. Tilføj flere rum med knappen ＋ Rum, giv hvert rum et navn, og du får en samlet sum af brædder, pakker, underlag og fodlister for hele projektet — og du kan udskrive det hele som ét dokument.

Nej, ikke for almindelig gulvlægning. Håndværkerfradraget dækker i 2025–2027 kun grøn istandsættelse, fx isolering af gulv, vinduer og varmepumper – højst 9.000 kr. pr. person i 2026 og kun for arbejdslønnen. Lægger du selv gulvet, er der intet fradrag.